Velkommen

Vi er 4 unge kunstnere og arrangører, der arbejder med forskellige materialer. Aya, Olivia, Julie og Ida. Ler, lyd, lærred og lækre råvarer. Vi vil forskønne tilværelsen med mad, musik, malerier og keramik, og drømmer om at skabe et fællesskab omkring både processen fra idé til værk, men også et fællesskab omkring præsentationen, så den besøgende får en helhedsoplevelse.

Huset, som danner rammerne, har i sin tid været hjem for kunstneren Aage Schad. Som en del af Kunstcaféen vil vi udstille nogle af hans værker, samt fortælle husets historie fra 30’erne til i dag.

Kunstcaféen vil holde åbent i en uge, og der vil være 3 særarrangementer i løbet af ugen. På by-dagen for Gudhjem, d. 22 september, afholder vi fællesspisning og talk i haven. Fredag eftermiddag, d. 24 september, forvandler vi caféen til “Kunstbar” og serverer drinks, hvorefter vi i samlet flok vil gå til den gamle brandstation i Gudhjem, hvor ugen afsluttes med en koncert med musikere fra vækstlaget.


Onsdag d. 22 september:
Læs mere om fællesspisningen og find billetlink her: Ses vi til fællesspisning d. 22/9?

Fredag d. 24 september:
Læs mere om koncerten, de dygtige artister og find billetlink her: Koncert på Brandstationen d. 24/9