Ses vi til fællesspisning d. 22/9?

Fællesspisningen handler om at opleve i et fællesskab. Vi skal snakke og skåle! Der vil blive serveret dessert og kaffe, og ikke mindst fortalt en anekdote eller to om det smukke hus, som Kunstcaféen har indtaget under Kulturugen.

Menuen vil byde på en anretning af lækre varer fra Hallegaardens, Vesterhavsost og FANGST Færørsk laks, og med dem vi sidder til bord med deler vi smukke, farverige salater. Til dessert serveres æblekage med æbler fra haven og kaffe fra Risteriet Sueños.

Pris 210,- for hovedret og dessert (der vil blive lagt et gebyr oveni. I alt ca. 225 kr). Drikkevarer købes seperat. 

Program for aftenen:
17-17.30 ankomst
17.30 velkomst 
18.00 til bords undervejs vil der være indlagt talk med kunstnerne samt fortællinger om huset
20.00 dessert m. kaffe
21.00 tak for i aften

Køb billet via dette link: https://grevensdal.ticketbutler.io/da/e/fllesspisning-i-kunstcafeen

Historien om Schads hus

Aage Schad har en helt speciel rolle i dette projekt, og han skulle efter sigende også have været en helt speciel personlighed i datidens Gudhjem. Schad kom til Bornholm første gang i 1918, og fik i 1936 opført dette skønne sommerhus, som nu danner rammerne for Kunstcaféen. 

Schad kaldte huset for “Vippen”, og selvom han aldrig blev fastboende på øen, så brugte han meget tid i huset og boede her også i en længere periode under anden verdenskrig. Aage Schad var en produktiv kunstner, som en lille udstilling i Kunstcaféen vil vise. Schad var uddannet kunstmaler fra Kunstakademiet i København, og arbejdede både med tegninger, maleri, keramik, papirsklip og ikke mindst skulpturer af naturens materialer, som han endte med at få størst succes med. 

I en artikel omhandlende Schad fra 2005, bliver han beskrevet således; “Ældre Gudhjemboere husker stadig hans farten rundt på øen i åben bil med kaleche og helst med mandlig ledsagelse.”*  Der tegner sig et billede af Schad som en særegen og flamboyant mand for sin tid. Schad forblev ugift, men nært knyttet til sin søster, Hedevig Schad, som bemærkelsesværdigt nok også ses i baggrunden på hans selvportræt i collage (se nedenfor). Collagen viser ham, som han var kendt i bybilledet i Gudhjem – med markante briller, en cigaret i munden og sine syv gravhunde.

Huset blev i 1967 solgt til Aase og Finn Bundgaard Larsen, og har sidenhen været i familien, men omtales nu stadig som “Schads hus”. Her under Kulturugen er det smukke gule hus igen fyldt med kunst i forskellige former og kunstretninger – og at der bliver serveret mad og drikke ud af den lille serveringslem mellem stue og køkken er heller ikke fremmede for huset. “På et tidspunkt syntes han og søsteren, at det kunne være morsomt at drive thestue i huset om sommeren. Det blev dog en kort fornøjelse, for de fandt ud af, at der var meget arbejde forbundet med en sådan aktivitet.”* 
Der er bestemt meget arbejde forbundet med at opsætte sådan en café, men det er en drøm der går i opfyldelse. At genskabe noget af husets historie i nye, moderne, kvindelige klæder. Det går op i en højere enhed. Velkommen til.

*Artikel af Mogens Lau, “Jul på Bornholm”, 2005

Koncert på Brandstationen d. 24/9

Kom på besøg fredag d. 24 september i den gamle brandstation ved siden af Gudhjem Mølle, der i anledning af Bornholms Kulturuge forvandles til spillested for ny spændende dansk musik. Mens den sidste sensommersol går ned over Gudhjem, tænder vi op for lanternerne og åbner dørene til en smuk koncertaften.

Vi får besøg af de to dejlige bands Komorebi Garden og Carrie White, der på hver deres måde formår at skabe fascinerende lyduniverser fuld af musikalske eksperimenter og stærk vokal.

Start aftenen ud med et besøg hos Kunstcaféen, gå på opdagelse i udstillingen og forsyn dig med en drink fra baren, før vi i fælles flok bevæger os mod brandstationen for at runde aftenen af sammen med Komorebi Garden og Carrie White. Når du ikke forbi Grevens Dal, vil baren på brandstationen være åben til at forsyne dig med kolde drikke til koncerten.

Vi glæder os til at se jer til en smuk aften!

Billetter kan købes via nedenstående link eller i døren. Forudbestil ved at sende sms på 31385439. Vi ses!

Klik her for at købe billet til koncerten. Det koster 60 kr.

Fællesspisning d. 22/9

Kunstcaféen er en smuk lille sammensmeltning af håndværk indenfor forskellige kunstretninger. I anledning af by-dagen for Gudhjem inviterer vi til fællesspisning og talk med projektmagerne, som også er kunstnere bag værkerne som udstilles. Vi skal sidde i haven på tæpper blandt klipper og frugttræer, og middagen vil være inspireret af råvarer fra solskinsøen og en forkærlighed for rustik og farverig mad. 

Fællesspisningen handler om at opleve i et fællesskab. Vi skal snakke og skåle! Der vil blive serveret dessert og kaffe, og ikke mindst fortalt en anekdote eller to om det smukke hus, som Kunstcaféen har indtaget under Kulturugen.

Pris 210,- for hovedret og dessert (der vil blive lagt et gebyr oveni. I alt ca. 225 kr). Drikkevarer købes seperat. 
Klik her for at købe billet! 
Billetsalget slutter tirsdag d. 21 /9 kl 15.00 af hensyn til indkøb og forberedelser.

 
Program for aftenen:
17-17.30 ankomst
17.30 velkomst 
18.00 til bords
undervejs vil der være indlagt talk med kunstnerne samt fortællinger om huset
20.00 dessert m. kaffe
21.00 tak for i aften

Velkommen til Kunstcaféen

Velkommen til Kunstcaféen hjemmeside. Den er helt ny! Der er så mange spændende ting i gang, og vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor til september.

I ønskes en dejlig sommer!
Kærligst
Olivia, Aya, Julie og Ida